Om genstanden
Murstensform
Trehullet murstensform af 1 cm tykke brædder, beslået på kanterne med båndjern.
Dimension af de rå sten:
6 x 11,7 x 24 cm.
Giveren oplyste pr. telefon, at han indtil for et par år siden var ejer af "Bjørnemosegård", matr.nr. 9a af Tårup by, Lumby sogn, og her har der i sin tid ligget et teglværk. Man kan endnu på en af gårdens marker se, hvor ovnen har ligget, da der er meget sodet, vistnok fra kulfyret. I gårdens have findes endnu sammenhængende blokke af mursten fra værket og på gården lå flere murstensforme. Han tog et par af disse med, da han flyttede, og det er dem, museet nu har fået. Hans svigermor har for mange år siden fortalt, at værket blev brudt ned ca. 1860-70.
Kontakten med giveren sket efter notits i Morgenposten 15-08-1971. Se optegnelsesarkivet nr. 370.