Om genstanden
Urkæde
Kæden er sammensat af led snoet af messingtråd.
Urkæden har tilhørt etatsråd Gustav Lotze.
Ved Lotzes død i 1893 gav fru Lotze sin mands guldur med kæde til sin søstersøn, giverens fader, der brugte det til sin død i 1940. Selve uret gik videre til ældste søn (giverens ældre bror), mens kæden skulle have været anvendt til en guldplombe (under krigen). Stor var familiens overraskelse, da en guldsmed erklærede materialet for tombak, ikke guld. I den givne situation kunne en ældre søster til den i 1940 afdøde Rafn oplyse, at en familietradition ville vide, at Lotze efter egen formening var så estimeret i Odense, at han godt kunne gå med noget uægte (tombak i stedet for guld), folk ville alligevel antage det for ægte. Denne tradition lyder som efterrationalisering.
