Om genstanden
Stol.
Brun poleret overflade, sædet grønt med røde blomstermotiver.
Halvcirkelformet ryg, sædet omkranset af rødt, snoet kantbånd. Forreste ben drejet i profil, bagerste udskåret i et svaj mod befæstelse ved ryglænet.
Har tilhørt Søren Christensen (Kloge Søren). Født i Frørup 16-07-1843, besad en gennem flere slægtled nedarvet evne, som gjorde ham tidligt kendt som en mand, der var god at få hjælp og råd hos for allehånde sygdomme og svagheder.
Utallige syge har gennem mange år søgt "Kloge Søren". Det var ikke med urette, han bar dette navn, idet han erhvervede sig gennem sit lange liv megen erfaring og indsigt i mange af livets forhold.
Har udgivet en bog: Homøopatisk Raadgiver.
I 1920 flyttede Søren Christensen til Krarup, hvor han hos Petra Mosegaard (S.C. har helbredt P.M. for en øjenlidelse, der var ved at gøre P.M. total blind) fik et nyt hjem og omhyggelig pleje indtil dødsdagen 23-10-1925.
Efter Søren Christensens død fortsatte Petra Mosegaard hans virke som "Klog kone", dog i meget mindre omfang. Derfor forblev S.C.'s personlige ejendele stående urørt indtil Petra Mosegaards død i 1975.