Om genstanden
Fane, brolægger
Rød dug med skrift i guld, motiver i grønlig farve.
Støbt spids med odform. Til fanen hører en bærerem af læder. Sammenrullet og temmelig medtaget. Efter reparation og konservering mulighed for supplerende oplysninger om skrift på fanedugen.
Giveren fortæller i februar 1979. I hans tid som brolægger var der ca. 34 på hele Fyn. Man havde ingen fagforeningslokaler, men mødtes privat. Fanen blev bl.a. brugt ved medlemmers begravelser. De fremmødte gik som regel på værtshus efter begravelsen, og ofte blev fanen pantsat for manglende evne til at betale for nydt traktement. Dette var bl.a. tilfældet på en café på Østre Stationsvej i Odense for år tilbage.