Om genstanden
Kugle til garnnøgle.
Kugle i to dele, der skrues sammen. I den ene halvdel hul til tråden; i den anden et ophængningsøje af ben.
Kuglen har været anvendt i hjemmet hos giveren.
Smedeslægten "Eibye" gennem syv generationer af Knud Eibye: Gennem de gulnede og skjoldede dokumenter i landsarkivet i Odense kan smedeslægten følges tilbage til begyndelsen af det 18. århundrede; idet min tip-tip-tip oldefader var smed i Hjallese ved Odense. Han hed Rasmus Johansen, og det dobbelte spærhorn, der endnu findes her i gården, bærer årstallet 1724, stammer fra hans værksted.
I 1739 afstod Rasmus smedien til sin søn, Hans Rasmussen, hvis søn, Niels Hansen blev smed i landsbyen Eibye ved Odense. Men hans søn, Rasmus Nielsen, der også lærte smedefaget, etablerede sig 29 år gammel i Odense, hvor han fik borgerskab som smed den 25 marts 1789. Den 1 september 1787 købte han ejendommen Vestergade 29.
Den 24. maj 1788 blev han optaget i Odense Smedelaug. og han fik efter datidens skik kendingsnavnet Eibye, der af de næste generationer blev gjort til slægtsnavn.
Hans søn, Knud Eibye bled optaget i Odense Smedelaug den 6. februar 1826. Han førte virksomheden videre og var tillige amtssmed i Odense og boede i faderens ejendom, Vestergade 29, der nu er nedrevet. Skjoldmærket var hans kendemærke og er siden benyttet som seglmærke på forretningens breve.
Ved hans død gik smedien i arv til sønnen Johan Eibye, der blev optaget i Odense Smedelaug den 29. september 1873, med bopæl Klaregade 13. Da Johan Eibye bøde barnløs, blev smedien 1908 overdraget til mig, der var hans brodersøn. Jeg løste borgerskab i Odense den 28. oktober 1908. Min bedstefader, Knud Eibye, lod i 1842 et slibestenstrug hugge i granit.
Det bærer hans og hustruens initialer, og sammen med spærhornet fra 1724 er det prydet med årstidens blomster, anbragt ved indgangen til forretningen som et synligt minde om Eibyeslægtens anerække af smede og tillige et bevis på, i denne slægt foragtede sønnerne ikke fædrenes virke. I alt har der i vor familie i svundne 247 år været smede i slægten. Selv har jeg lært i den gamle smdie og kom i lære i foråret 1897, 14 år gammel, og gjorde svendestykke i foråret 1902. Svendestykket var en smedet portlås, der gør tjeneste i den smedejernsport, jeg i 1918 udførte til Wedellsborg. Læretiden var helt anderledes end nu. Vi arbejdede fra kl. 6 morgen til 6.30 aften med 2 timers hvil, og om vinteren måtte vi på Teknisk Skole fra kl. 7.30 til 9.30 om aftenen. Da jeg ønskede videre uddannelse, drog jeg til udlandet i 3 til 4 år. I München tog jeg i 1905-06 undervisning i Stadens Kunstsmedieskole. For at få så stort udbytte som muligt frekventerede jeg både dag- og aftenklasserne.
Efter hjemkomsten fik jeg arbejde i København, og samtidig tog jeg undervisning på Kunstindustriskolen, til jeg i 1908 overtog familiens gamle smedie i Odense.
I de 45 år, der er svundet siden, har jeg foruden balkongelænderet til Hs. M. Kongens Håndbibliotek på Christiansborg og arbejder til slotte og herregårde leveret kunstsmedearbejder og støbte malmkroner til 769 kirker, dels i Danmark og dels i udlandet.
Smedeslægten Eibye går på held. Jeg har ingen sønner, ejheller mine brødre, til at føre smedien videre, men de mange arbejder i og udenfor landet vil en rum tid bevare slægtens navn.
Sammen med disse korte oplysninger om slægten vil jeg gerne benytte lejlighedentil at sige tak til enhver, der har vist den gamle smedie og slægten Eibye tillid i de svundne år.
