Om genstanden
Taffelur med spilleværk
Sort træsokkel
Uret fremstillet af forgyldt messing.
Soklen måler 31,5 cm x 17,4 cm, højde 11,2 cm, understøttes af 4 kugler, øverst er der fals til et låg.
Soklen indeholder et spilleværk med fjederoptræk og stabilisator. I bunden er der en snor, der kan sætte spilleværket i gang.
Tonepladen er mærket med et J. Værket med 18537.
Uret har form som en sarkofag, hvorpå urets skive er anbragt. Urskiven har romertal. Af tilbehør er der en glasklokke (revnet 2 steder).
Urværkets bagplade er mærket med en stjerne og 56 samt et indridset nr. Hj 758457787657.
Uret fandtes hos museets konservator Peder Hansen, der oplyste, at uret kom fra Odense Slot og blev indleveret af museumsdirektør Niels Oxenvad.