Om genstanden
Kvindedragt, natkjole
Natkjolen har rund halsudskæring, ned foran et 44 cm langt knapstykke, knappet med 3 perlemorsknapper. På hver side af knapstykket er der 2 rækker bieselæg. De lange ærmer er syet i med mange rynker på skuldrene. Forneden er de rynket til en lærredsmanchet. Både manchetter, halsudskæring og knapstykke er kantet med en maskinvævet bomuldsknipling.
Har tilhørt Alfred og Margrethe Lohmanns datter Kirstine Lohmann, gift omkring 1905-06 med gårdejer Morten Andersen. De var gårdfolk ca. 45-50 år. Begge døde i 1962 og er begravede i Sdr. Broby, hvor de boede deres sidste år.