Om genstanden
Plateauaftager
Konisk midterstykke med udboring i midten, igennem hvilken et stempel kan reguleres ved hjælp af en skrue i enden. På siderne fastskruet 2 metalskinner med vinkelbukket ende, hvis indbyrdes afstand reguleres med en klemskrue i den ene side.
Værktøjet har tilhørt givers svigerfar Thomas P. Nielsen, født 1874, lært i Århus. Kom senere til urmager C.F. Lund, Fisketorvet, Odense, i 1910. Boede på Skibhusvej. Arbejdede før krigen på Elværket. Anskaffede værktøjet som svend, brugte det senere som fritidsjob, idet han modtog reparationsopgaver.
Værkstedet omfatter KMO/1981/91 - KMO/1981/247.