Om genstanden
Prøveklud
Prøvekluden er af hvidt hørlærred og består af to dele (68 cm og 102 cm lange), der er knappet sammen med lærredsknapper. Prøvekluden er kantet med et hvidt bomuldsbånd og har for enderne blonder strikket af hørtråd. På kluden er der lavet forskellige syprøver med hvid, rød og blå tråd.
Giver har i 1980 arvet prøvekluden, der har tilhørt Kristine Sørensen (1865-1912) indtil 1912, hvorefter mandens 2. kone, der var 25 år yngre, fik den.
Kristine Sørensen var lærerinde på Langå pr. Rygård, hvor hendes mand var 1. lærer, og hun har syet prøvekluden som eksamensstykke for håndarbejdslærerinder på Skårup Seminarium i 1880'erne.