Om genstanden
Barnedragt, kjole
Kjolen er af hvid bomuld med ærmer, der går ud i ét med resten af kjolen. Den er åben hele vejen ned i ryggen og knappes med 3 lærredsknapper. Kjolens halsudskæring, ærmekanter, kanten forneden og ned midt bag er kantet med en hvid hæklet blonde. I hals- og ærmekant er der inden for blonden en løbegang, hvorigennem der er trukket et bånd. Ned midt for er der påsyet et 5,5 cm bredt stykke kantet med en hvid hæklet blonde, og i taljen er der til dette syet 2, 54 cm lange, bindebånd, kantet med en blonde.
Giver oplyser, at barnekjolen har tilhørt hendes mor Else Rasmussen, og at den har tilhørt familien i 4 generationer. Else Rasmussen var datter af en søn af etatsråd Møller på Østrup ved Otterup.