Om genstanden
Barnedragt, underbukser
Underbukser syet af lyserød silke, foret med tyndt lærred. Korte bukseben kantet med rouleau af stoffet. Slidser i siderne foroven. Linning med 6 knaphuller, som må have været beregnet til knapper i et livstykke.
Kjole, underbukser, underkjole, strømper KMO/1989/33 - KMO/1989/36 hører sammen.
Brugt af Birthe Espe til julebal eller afdansningsbal på Industripalæet ca. 1927.
Har været brugt af Birthe Espe og er syet af hendes mor.
Birthe Espe er født i København i 1922; har boet i Odense siden 1923, på Finsens Allé. Moderen, Edith Petersen, var født 1896.