Om genstanden
Mandsdragt, habit
Skræddersyet habit, syet hos H.A. Hansen, Ringe. Navnet står i nakken på jakken og på bukseknapperne.
Har formentlig været bryllupstøj i 1936.
Jakken er enkeltradet med revers, 1 brystlomme og 2 lommer forneden. Jakken lukkes med 2 knapper og nederst på ærmerne sidder 4 små knapper.
Lange bukser med gylp og knaplukning midt for. 4 små læg på forstykket og 4 stukne læg på bagstykket. 2 sidelommer og 2 baglommer. På linningen 4 knapper foran og 2 bagpå til seler.
Vesten er enkeltradet med 6 knapper midt for. 2 brystlommer og 2 lommer forneden. Forstykket syet af uld, bagstykket af silke, foret af lyst lærred med smalle sorte striber.
Giveren oplyser, at tøjet stammer fra ejendommen Hollufgårdsvej 30, Højby, dødsboet efter Ejnar Hansen, født 1910, død 1986.
Jakke, vest og bukser, formentlig anvendt som bryllupstøj i 1936