Om genstanden
Kvindedragt, kjole
2-delt kjole.
Dragt syet af kipervævet kraftigt stof.
Jakken: figursyet, har rund hals med flip, lange ærmer, gennemknappet. Ikke foret i traditionel forstand, men yderstof og lærred er syet som om det var ét stykke stof. Det inderste er ternet i hvid-rød-blå og er en stor kontrast til yderstoffet. Gennemskæringer/
indsnit danner et skød. I siden er der et panel, som går med om på ryggen. Prinsessesnit og søm midt bag. På flippen en flæse i jakken stof yderst, og sort velourinderst. Jakken er knappet med 11 knapper. Langs nederste kant er en kant af sort velour. Smalle 2-sømsærmer med 8,5 cm bred velourkant nederst, 3 knapper.
Nederdelen: forstykket er glat i taljen, ellers lagt i læg. 4,5 cm bred linning, som lukkes med hægter og maller. De nederste 27 cm af nederdelen er lægget. Ovenover disse læg er syet et 9 cm bredt stykke på, som i 4 baner er rynket uens sammen. Dette stykke er klippet på skrå.
Stammer sandsynligvis fra Anne Marie Petersen, 1847-1872, død af tyfus. Født i Aborg, gift med Hans Petersen i 1867. Boede på Sulegården i Lundager.
Beskrivelen er udarbejdet af Charlotte Andersen, praktikant fra Odense Fagskole, 1993.