Om genstanden
Gyngestol, barnestol
Tremmerygge er gået helt løs, armlænet sidder løst og gængerne mangler.
Meget skrøbelig.
Stolen fik Adda Hjarbæks mor foræret som 3-årig i 1868. Hun fik den af en gammel dame, som boede hos en kunstmaler Holst i Bogense, hvor moderen også kom. Da moderen som ca. 14-årig skulle til København, forærede hun stolen til kunstmalerens ældste datter, Johanne Holst, der da var ganske lille. Da A.H. blev født i 1903, forærede Johanne Holst hende stolen. I 1943 forærede A.H. stolen til Kirsten Berg. Oplysningerne stammer fra et brev til K.B. fra A.H., dateret Odense 10-06-1943. Adda Hjarbæk var, ifølge vejviseren, spillelærerinde, og boede Allégade 90, Odense.