Om genstanden
En akvarel med motiv af den yderste del af Læssøegade ved Hunderup skov, set fra syd. Stilen er impressionistisk i farvelægningen, men billedet er naturtro i dets gengivelse af gadeforløb, huse, beplantning mv.
Man ser i forgrunden til højre den endnu bevarede, stråtækte sporvognsventesal, foran hvilken der holder en gul sporvogn. Træet i forgrunden til venstre har en hvid afmærkning af hensyn til trafikken.
Akvarellen er signeret med initialerne HS, evt. HBS