Om genstanden
Serviet, damaskvævet.
Niels Oxenvads notater:
Motiverne er store strøbuketter. Borten: bred blomsterranke omgivet af smal blomsterranke og à la grecque lignende bort. Dugen stammer fra giverens mormors udstyr, Charlotte Fabricius, f. 1838 på Korsebølle hovedgård, Langeland, g. 1864 med forpagter på Bøgebjerg (under Hverringe) Carl Ludvig Fasting. Giverens mor, Anna Hansen f. Fasting (g.m. provst Simon Hansen) har fortalt, at de havde egen væver på Korsebølle, og at nævnte udstyr er vævet af ham.