Om genstanden
Film, OK Olie og Brændsel. Kopi af film nr. 1, men uklippet og med flere optagelser fra tørvefremstilling. Formentlig fra 1941. Produceret for Arbejdernes Brændselsforsyning. Omhandler billeder fra kontor, hvor man ser forretningsfører og formand for forretningen. Billeder fra kulpladsen ved Odense Havn. Mange billeder fra tørvefremstilling i tørvemoserne i Blåhøj og Billund. Man ser skæring, tørring og stakning af tørv. Næsten alt foregår ved håndkraft. Man ser forretningsfolk fra Jylland og Fyn komme på indkøb for at se kvaliteten og købe større partier, som så blev leveret enten med lastbil eller pr. jernbane. Filmen varer 12 minutter.