Om genstanden
Sovepose. Sovepose af grønt lærred, dunfyld. Mrk. "Dana Dunsovepose".
Lukkes med metallynlås. Indeni posen ligger en løs pose af hvidt lærredsstof. Soveposen ligger i en pose, som også er syet af hvidt lærred. Der er en lille løs hovedpude af grønt lærred med hvidt betræk.
Soveposen er købt af Henning Thode i Frederikshavn i maj 1953, for kr. 16,85.
Den blev brugt første gang sommeren 1953 under et ophold på Roskilde Højskole og en tur til Bornholm. I årene derefter er den blevet brugt mange gange. Senest af Henning Thodes døtre i 1970'erne.
Henning Thodes nøjagtige beskrivelse af soveposens historie ligger i soveposen.