Samlinger

Stemmeurne fra sognerådsvalgene i Tommerup Sognekommune

invnr: KMO/2013/0011x0001
priref: 1150192567

Billeder:


  • Emne: Stemmeurne, rekvisit
    Ophavsperson:

  • Emne: Stemmeurnen her blev brugt til sognerådsvalgene i Tommerup Sognekommune. På urnen er der stadig rester af lak-forsegling, der sikrede, at den ikke blev åbnet i utide.
    Ophavsperson: René Riis

Beskrivelse

Stemmeurne, der stod i kælderen på Tommerup Rådhus .Afhentet iforbindlese med nedlæggelse af Tommerup kommune i dec 2006. Stemmeurnen er af bruntonet fyrretræ. Øverst en sprække til at komme stemmesedlerne i. Der er spor af lak fra forsegling inden optælling af stemmer. Urnen er forsynet med en lås med nøgle. Låseblik i ciseleret messing. I låget en hank af jern.Urnen har været benyttet ved valg til sogneråd.
I god stand , bortset fra listen for neden , der har tydelige slidspor og en sprække i låget.

Webtekst (DA)

Den lille simple stemmeurne af fyrretræer er blevet benyttet til afstemninger i Tommerup ved sognerådsvalg. Den stammer fra ca. 1890-1930 og er en god genstand til at vise det lokale demokrati. Rester af rød lak viser at den er blevet forseglet og sendt til optællingsstedet, hvor nøglen blev opbevaret. Loven om sogneforstanderskaber blev indført i 1841, og selvom det kun var et fåtal af borgere, der kunne stemme, var det den spæde start på et lokaldemokrati.
Sogneforstanderskabet, fra 1868 kaldt sogneråd havde følgende hovedopgaver: skolevæsen, fattigvæsen og vejvæsen, sidstnævnte dog kun kommunale veje. Fra 1909 have også kvinder og tyende stemmeret, mens personer der modtog sociale ydelser var frataget deres stemmeret helt frem til 1961. Selvom kvinderne havde fået stemmeret var repræsentationen i rådene meget sparsom, og i Tommerup kom den første kvinde ind i sognerådet så sent som i 1946.
Ved kommunalreformen i 1970 blev Tommerup Kommune udvidet med sognekommunerne Verninge og Brylle, og den lille stemmeurne har formodentlig ikke være benyttet siden.

Dimensioner

  • bredde: 35.5 centimeter
  • dybde: 33 centimeter
  • højde: 30 centimeter
Samling: Historisk samling

Udstillinger

  • Fyn midt i verden (2012-10-01–)