Om genstanden
Brudebuket-holder i glas og forgyldt sølv. Selve holderen består af 4 bladornamenter som omslutter blomsterstilkene på buketten, og en nål i forgyldt kæde sættes gennem stilkene til fastgøring.
Ornamenterne er sat ned i en holder / håndtag af hvidt opalglas.
Holderen er lavet til Charlotte Sophie Henrichsen Delcomyn's bryllup med Niels Christoffer Clausen d. 2. august 1848. Den er ligeledes brugt d. 10. september 1886 af deres datter, Sophie Clausen , f. 13. september 1865, død 2. oktober 1959, gift med Otto Wroblewski, f. 27. april 1860, død 11. marts 1892. Giver er barnebarn af disse to.
Holderen er sidste gang brugt af Elisabeth Ottowna Wroblewski, f. 30. sept. 1890, død 30. sept. 1981, ved hendes bryllup 19. juli 1919 med Viggo Borup. Deres datter Jonna Lis Borup, f. 16. juli 1923 var ugift og forærede brudebuketholderen til sin fætter, Ivan Wroblewski, f. 31. oktober 1928.