Om genstanden
Brunt jakkesæt med striber i rød tråd. Kipervævet uld.
Jakken har bred revers. Foret med mørkebrun kunstsilke. Brystlomme med medfølgende pyntelommetørklæde i råhvid crepe med syet kan i brun tråd der matcher jakkens farve.
Benklæder med knappet gylp, med for af lyst lærred. Buksebenene er uden opslag. Det kunne tyde på at bukserne på et tidspunkt er syet om.