Om genstanden
Reklameskilt i pap med to huller i de øverste hjørne til ophæng indvendigt i bussernes vinduer.
På den ene side:
Hvidt skilt et foto af en pakke oksebouillonterninger fra Knorr. I baggrunden rå hakkebøffer med teksten:
"Smagen er bøf." Med småt står beskrevet "Knorrs lille bouillon-trick", nemlig at komme bouillon i hakkekødet før det steges.
På den anden side:
Foto af en pakke svinebouillonterninger fra Knorr. I baggrunden svinekød og grøntsager på et spækbræt med små hvide grisefigurer ved siden af.
Teksten lyder: "Knorr er saft og kraft til opskrifter med svinekød"
Et madlavningstip er beskrevet med småt.
Reklamen er mærket med Varefakta-mærket på begge sider