Om genstanden
Sort, lang dobbeltradet gummiregnfrakke med sorte store plasticknapper. Fremstillet på fabrikken Fionette i Odense. I nakken et mærke med et Danmarkskort med en rød prik i Odense og påskriften: "Fionette Luksus. Dansk - og den rette. Garanti nr. 53142".
Denne ikoniske type jakker blev båret af Etaten (Post, Politi, andre offentlige myndigheder og andet uniformeret personale). Stammer tilbage fra 1940, 50'erne og 60'erne. Fionette producerede også frakker til Værnemagten under Besættelsen. Gummiregnfrakkerne blev umiddelbart produceret mellem 1948 og 1970.
Den præcise datering på denne frakke kendes ikke, men kan sandsynligvis bestemmes præcist ved hjælp af serienummeret.