Om genstanden
Albani-mønt i "guld"-metal med præget for- og bagside. På forsiden står 'Odense Guld - Albani' (Albani skrevet i Albanis logo-skrifttype). Ovenover teksten findes møntmærket, som er Odense liljen. På bagsiden findes Odense Kommunes svanelogo, som er et cirkelrundt logo med stiliseret svane-hoved. Mønten er i kartonramme.
Mønterne var ment som et reklamefremstød i forbindelse med lanceringen af Albanis dengang nye øl, Odense Guld. De blev uddelt gratis ved levering af Albani-øl til værtshuse og restauranter. Ideen var, at værtshusgæster med disse mønter kunne købe en Odense Guld på byens restauranter og værtshuse.
Kilde: Mønthandel Aksel P. Mønter