Om genstanden
Fane for Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Odense Og Omegn:
Fanedug udført som Dannebrog med indvævning i forgyldt skrift kongekrone flankeret af to dannebrogsflag med korsslagte stænger. Krone, flag og årstallet 1891 omkranses af to stiliserede egetræsgrene bundet sammen forneden med en blå sløjfe. Tekst: "Danske Forsvarsbrødre for Odense og Omegn - DFB".
Til fanen hører en todelt stang i mørkt lakeret træ med messing i enderne til sammenskruning og spids. I den ene ende af stangen findes desuden tre metalplaketter for de samvirkende forsvarsbrødre.
Yderligere findes en messingspids, som består af en kugle med Christian IX' monogram ovenpå.