Om værket
Skitse af gruppe af personer med redskaber foran landskab. I gruppen ses to kvinder med river, en mand bærende på en le, en fisker med en kurv fuld af fisk over armen. I den anden hånd holder han en pige. En siddende kvinde under et træ ammer et barn.
Skitsen er et forarbejde til de freskoer, som Anna E. Munch i 1909-10 udførte i den store sal i Fyns Forsamlingshus efter husets genopbygning.
Arbejdet var finansieret af en kreds af fynske kvinder, der havde rejst pengene til projektet.