Om genstanden
Grebtungekniv af bronze, i to stykker, men brudfladerne helt friske. Længde 69 mm, odden mangler, brud gammelt. Kileformet tværsnit af blad og grebtunge, så stykket kan være smedet af f.eks. fragment af malmkar. Æggen buet, største bredde ligger bagtil og er 18 mm. Tykkelse ved ryg 2 mm. På grebtungen en oval fordybning, hvori er et let ovalt hul, indtil 4 mm i diameter.
Kniven blev oprindeligt registreret med to forskellige DIME-nr.295768 og DIME 295769, der blev fundet 2 m fra hinanden. Da brudfladerne var friske, blev sidstnævnte DIMEnr slået sammen med førstnævnte og begge fragmenter registreret under x86.