Om genstanden
K22. Stigetrin. Samlet længde ca. 31 cm. Tværmål 2,7x1,4 cm. Den sydlige ende sås ved udgravningen af være stukket ind i gennemboringen på X202. Den kunne dog langt fra udfylde hullet, hvilket dog formentlig skyldes, den meget ringe bevaringstilstand. Trinet kunne kun påvises indtil 2 cm fra den nordre stigevange, hvilket formentlig skyldes samme årsag.
Den 15. september 2023 blev dokumentationsniveauet og fotos af genstandet tjekket, hvorefter genstanden blev efterset i bevaringens kælder. Efter sparring med kollegaer blev det aftalt at genstanden kunne kasseres, eftersom der ikke ville kunne fås flere resultater ud af genstanden end det der allerede forelå fra genstandsdokumentationen af fundet. Derudover er anlægget dateret ud fra de andre genstandsfund, der blev gjort i anlægget under selve udgravningen og registreringen af anlægget.