Om genstanden
Fragmenter af forglasset/sindret ler. Flere af de store fragmenter har tilnærmelsesvis flade sider. Inderside af flere fragmenter bærer præg af en høj temperaturudvikling. Forglasningsområderne har en mørkgrøn til nærmest sort glas-agtig fremståen, hvor imod områderne som har været mindre udsat for varme har en mere grålig til rødbrun glød. Den mulige essesten er meget groft magret, enkelte småsten kan erkendes. Fragmenter som ikke bærer præg af forglasning er meget porøse og krakelerer nærmest ved berøring. Den stærke varmepåvirkning opnås kun ved høje temperaturer (mundtl. medd. Esben Klinker Hansen) og det er derfor nærliggende at tolke fundet som fragmenter af en essesten. Det største fragment har to tilnærmelsesvis plane sider og der kan erkendes en lettere cylindrisk formation under forglasningen, som med forsigtighed tolkes som hul til indføring af luft til processen. Fragmentets dimensioner er ca. 11,1*10,4 og en højde på ca seks cm. Den bevarede diameter af det mulige indblæsningshul er ca. 2,1-2,2 cm