Om genstanden
Skår fra udgravning af grav CMD, hertil mindre mængder af skår fra soldning af jordprøverne x243 og x244.
Ca. 30 skår, kraftigt sekundært brændte, men vist alle fra samme kar. Godstykkelse ca. 0,8 cm, mellemgroft magret. Af karakteristiske skår foreligger et par bund/sideskår, hvoraf det største viser, at der er tale om et mellemstort kar med stejl underdel. Et lille, muligt randskår er lige afskåret og ufortykket.
Skårene kan med forbehold for det lille og formodede randskårs udformning henføres til ældre førromersk jernalder.
Største skår: 12 cm, hovedparten langt mindre uden friske brudflader.
Vægt: 330 gram.