Om genstanden
Ornamenteret lerkar anvendt som urne i urnegrav AYX. Optaget i præparat.
Bevaringsgrad: omtrent hel, dog mangler dele af øvre hals og rand.
Albrectsens type: 14
Beskrivelse ved udgravning: den øvre bevarede diameter var 16 cm og den største diameter var 24 cm. På bugens overdel sås lodrette furer og på halsen vandrette furer.
Beskrivelse ved tømning:
Beskrivelse efter vask: meget fragmenteret. Et af de større skår er et sideskår fra hals med vandret omløbende furer på ca. 8,0 x 3,5 cm. Skårene er generelt omkring 0,3 cm tykke. Skårene har brunbrændte sider og er let glittede. Et enkelt skår fremstår omdannet med rødgule sider og kan muligvis være sekundært brændt. Blandt skårene var et enkelt randskår med lige afstrøget, udadbøjet rand. Derudover blev der ved tømning beskrevet et randskår stammende fra et andet lerkar liggende i bunden af urnen. Skåret blev ikke udskilt ved tømning, men ved gennemgangen af skårene fra X200 sås det som et afvigende skår og blev udskilt som X2027. Blandt skårene lå også enkelte hvidbrændte knogler, der er sammenført med X836.