Om genstanden
Ornamenteret lerkar anvendt som urne i urnegrav AXR. Optaget i præparat.
Bevaringsgrad: hel, del af toppen af den ene side mangler, ingen randskår
Albrectsens type 16
Beskrivelse ved udgravning: diameter ved overgravning var ca. 18 cm. Det var et rundbuget, rigt ornamenteret, sortglittet kar med lige hals, der var bevaret mod vest, men manglede mod øst. Randen manglede. Karret var bevaret i 7 cm's højde med en diameter kort under rand på 18 cm og en bugdiameter på 21 cm. På halsen sås et bånd af skråtstillede små ovale fordybninger/gruber, der over og under var omkranset af vandret fure. På bugen sås felter af lodrette furer adskilt skiftevis af pålagte lodrette lister og runde fordybninger/gruber.
Beskrivelse ved tømning: 9 cm højt kar med øvre diameter på 18 cm, bugdiameter på 22 cm og indvendig bunddiameter på ca. 10 cm.
Beskrivelse efter vask: bunden har kun været svagt markeret ved overgang fra karside til bund. På et enkelt skår ses en svag markering med en skønnet diameter på ca. 10 cm.