Om genstanden
Ornamenteret lerkar anvendt som urne i urnegrav AXT. Optaget i præparat.
Bevaringsgrad: hel
Albrectsens type: 37, vase med kegleformet hals
Beskrivelse ved udgravning: 20 cm højt, rigt ornamenteret, treledet kar med udadskrånende nedre bug, rundet øvre bug, lodret hals og let udsvajet rand. Hals og rand var 8 cm høj. Randdiameteren var 20 cm og bugdiameter 29 cm. På bugen var lodret kannellering med øvre, mellemliggende, til dels skærende, indridset krydsskravering og reglmæssigt placerede, påsatte knopper med indtrykkede gruber omkring i cirkelformation. På halsen var let skråtstillet kannellering, hvor der på hver femte var indtrykkede, runde gruber; skitseret på T33.
Beskrivelse ved tømning: 22 cm højt lerkar med randdiameter på 21 cm, bugdiameter på 28 cm og bunddiameter på 9,5 cm.
Beskrivelse efter vask: Skårene er brunbrændte med en skårtykkelse omkring 0,5 cm.
KPR 5/4 2024: der blev udtaget randskår til tyndslibsanalyse, der gennemføres af Christina Holdgaard Schultze, finansieret af Museum Odense forskningspulje under team Centrum.
CHS 5/11 2024: Der er blevet udskilt 0,53 gram af ovenstående randskår til ICP-analyse ved Torbjörn Brorsson, Keramiska Studier, finansieret af Museum Odense forskningspulje under team Centrum.