Om genstanden
2 randskår og 8 sideskår. Det ene randskår er ca. 1,5 x 1,5 x 0,6 cm med rødbrændte sider og afrundet rand. Det andet randskår er ca. 1,0 x 1,0 x 0,7 cm med brunbrændte sider og lige afstrøget rand. På trods af en lille forskel i udformingen af randen kan det ikke vurders, om randskårene er fra ét eller to lerkar. De fem af sideskårene er med rødbrændte ydersider og sortbrændte, sodede indersider med svage rester af madskorpe. Det største af skårene er ca. 6,5 x 4,5 x 0,9 cm. 1 sideskår er ca. 1,0 x 0,5 x 0,7 cm med rød- til brunbrændt yderside og brunbrændt inderside. På trods af sin ringe størrelse forekommer dets yderside mere afglattet end de først beskrevne sideskår. De to sidste sideskår er begge ca. 1,5 x 1,0 store og 0,7 og 0,8 cm tykke med brunbrændte ydersider, mens indersiderne er henholdsvis brun- og sortbrændt.
Udskilt fra soldeprøve X36 fra nordlige del af husgrube A115 i grubehus K32.