Om genstanden
1 muligt bundskår, 3 sideskår og 1 afsprængt stykke. Bundskåret er ca. 2,0 x 1,5 x 1,1 cm med brunbrændt inderside og brun- til mørkbrund yderside/standflade. Sideskårene er med rødbrændte ydersider. Det ene har brunbrændt inderside, mens de to andre har sodede indersider. Det førstnævnte er ca. 1,1 cm tykt med lidt groft afstrøget yderside, og de to andre er henholdsvis 0,5 og 0,6 cm tykke med jævnt afglattede ydersider. De sidste kan muligvis på trods af afvigende skårtykkelse, være fra ét lerkar.
Udskilt fra soldeprøve X38 fra østlige del af husgrube A358 i grubehus K38.