Om genstanden
Ca 20 større og mindre skår fra samme kar med bevaret rand og en x-formet hank. Karret fremstår i grå nuancer med en godstykkelse på 9 mm og een fin magring med enkelte større magringskorn. Hanken er afsat fra skulder til bug og er tydeligt x-formet. Randen er relativ kort, let fortykket og afrundet samt udadbøjet. På baggrund af karform samt rand og hank dateres keramikken til yngre førromersk jernalder eller den tidligste del af ældre romersk jernalder - antagelig periode III.