Om genstanden
Jf. under anlæg FUH.
Urnen er bevaret i 13 cm. højde og kun randen mangler. Der er tale om et 3-ledet kar med kraftigt markeret bugknæk, Albrectsen type 9. Ved bugknækket har karret en bredde på 21 cm, og randdiameteren modsvarer formentlig dette. Den øverste del af karret er svag konveks (skulder) og ornamenteret med skråtstillede streger i vinkelbånd, der foroven og forneden afsluttes af en indtrukket streg. Vinkelbåndene er arrangeret i grupper af 5-6 streger. Vinkelbåndene afsluttes i de udekorerede felter af en enkelt vinkelrække af trekantede til let vifteformede indtryk med spidsen pegende nedad. Karrets underdel er uornamenteret med et konkavt forløb til den afsatte bund. Bund diameter ca. 9 cm. På karrets overdel ses resterne af en hank, der udgår fra bugknækket. Gråsort til rødbrunt gods med en tykkelse på 6-7 mm og en relativ grov magring.
På baggrund af kartypen dateres karret til yngre romersk jernalder periode I-II.