Om genstanden
Samlet længde ca. 79 cm - hertil fæsteknap, ialt ca. 80 cm.
Sværdet beskrevet af museumsinspektørerne Mogens Bo Henriksen og Jesper Hansen 23. februar 2021 før påbegyndt afrensning med henblik på at dokumentere placeringen af organiske materialer på klinge og greb samt de organiske materialers stratigrafi, fiberretning mv. Ved beskrivelsen er der defineret en side A - den side, der vendte opad ved fremdragelsen - og side B, der vendte nedad. Højre side af sværdet forstås som set fra grebenden. Alle mål tager udgangspunkt i den veldefinerede od.
Side A
0 cm fra odden: Organisk materiale sad på selve odden på langs af klingen. Ca. 2-3 cm langt. Løstsiddende, aftaget som x102.
23-28 cm, fra 30-34 cm fra odden. Små markeringer af fibre i overfladen af klingen i varierende orientering. Meget svage med små fibre. 1-2/3 mm. Ikke aftaget, har ikke fået selvstændigt nummer.
Ved 26 cm to mindre udgravningsskader i højre side af klingen.
45 cm fra odden: Tydelige tværgående organiske rester, formentlig fra et materiale svarende til det, der sidder på grebet. Umiddelbart fastsiddende, kan muligvis tages af under konservering.
64 cm fra odden til toppen af grebet (ca. 79 cm).
Fra 70-79 cm tværgående fibre, der går hele vejen rundt om grebtungen (x118). Fibrene er meget tætliggende og i flere lag. Det fornemmes, at de vender skiftende med en glat side udad og en "fiberholdig" side udad. Dette kan evt. være et resultat af fibre, der er nedbrudt i varierende omfang, således at hele stænglen er bevaret på nogle og kun taverne på andre.
Under de tværgående fibre på grebet sidder et andet organisk materiale, der er orienteret på langs af grebet - ben/horn (x129) på bredsiden og træ på smalsiderne (x119). På venste side set oppefra fra ca. 65,5 cm fra odden sidder x129 i forbindelse med nitter. Dette følger skulderens kurvede form og ud for grebets midterakse ser materialet, der ligger umiddelbart oven på bronzen, ud til at være lige afskåret på tværs af klingen (dette kunne senere bekræftes, da bevikling x118 var fjernet). På skulderens højre side kan materialet ikke følges, da det er dækket af det overlejrende lag af tværgående fibre. Fra 71 cm fra odden og op mod fæsteknappen kan materialet ikke ses som følgende af det overlejrende materiale. Når man ser ind i hulningen i enden af grebet, ses enkelte langsgående fibre af samme materiale (træ x129).
Side B
2-5 cm fra odden organisk fibermateriale med fiberretning på langs af klingen i et sammenhængende forløb og en bredde på ca. 1,5 cm.
18-19 cm sidder organisk materiale med fiberstruktur på tværs ad klingen. Det samme ses meget sporadisk bevaret fra 23-25 cm.
21-25 cm fra odden og igen fra 28,5-31 cm strukturer af dårligt bevarede fibre med varierende fiberretning. Meget opløst.
46-54 cm tværgående fibre i større plamager på højre side af klingen mere eller mindre kontinuerligt på hele forløbet, og inkrustreret med sand.
66-70,5 cm tværgående bevikling bevaret sporadisk, fra 70,5-79 cm fuldt bevaret. Der ses ikke på side B kun i meget begrænset omfang et underlejrende materiale med langsgående fiberstruktur, antagelig træ fra grebet, svarende til det mere udbredte lag på side A.
77-79 cm sidder helt op mod afslutningen af grebet et ca. 1 cm bredt bånd af langsgående fibre, svarende til de tværgående fiberstrukturer. Hvis ikke dette materiale er dislokeret, kan det evt. indikere - sammen med de langsgående fibre ved odden, at indpakningsmaterialet har været afsluttet med langsgående indpakning i enderne. Nederst på venstre side sidder en strimmel af fibermaterialet, der ser ud til at afsluttes i en knude. Da denne sad løst, blev den taget af som x108.
77 cm fra odden sad oven på det tværgående fibermateriale nogle meget små, kuglerunde og helt sorte kugler af organisk materiale - evt. insektæg. Prøve heraf udtaget som x105.
Fra 5,5 cm fra odden og hele vejen op, til det organiske materiale på grebet dækker klingen, ses tværgående aftegninger i overfladen, som må stamme fra nedbrudt organisk materiale, måske svarende til de bevarede plantefibre.
Det organiske materiale på grebet vurderes at have en tykkelse på 1-2 mm. Hele beviklingen er før konservering 3,5-4 cm bred, ca. 3 cm tyk med tilnærmelsesvist rektangulært tværsnit. Nedbrydningen gør det dog ikke muligt at konkludere, at dette svarer til grebets oprindelige volumen.
I den T-formede fæsteknap sidder et mørkt, organisk materiale, måske fra fastgørelse af fæsteknappen til grebet. Prøve heraf udtaget som x107.
Fra beviklingen x118 er der udtaget prøve (x111) til AMS-datering.
#### Af sværdklingen (x112) samt en nitte (XXX) er der udtaget prøve til metallurgiske analyser #### beskrives efterfølgende hvor, hvordan og hvorfor.
Følgende er gjort i forbindelse med afmontering af bevikling mv.
Efter sampling blev bast-beviklingen (x118) skåret op i grebets fulde længde på den ene smalside. Dette var en forudsætning for, på en kontrolleret måde, at kunne beskrive og konservere evt. underliggende materialer og teknikker.
Efter afmontering af bast-omviklingen iagttoges på begge smalsider af grebet nøje tilpassede trælister/træspån (x119). Disse sad uden (bevaret?) bindemiddel og synes alene fastholdt af bast-beviklingen. Der iagttoges dog mulige aftryk i overfladen og det undersøges som del af konserveringsprocessen, om der her kan være tale om et nu helt nedbrudt materiale til fastholdelse (fx stof), eller om der reelt er tale om aftryk fra bastmaterialet.
Inden for vangerne i grebtungen sad på bredsiderne horn og evt. tak/ben, der strakte sig som buer ned over skuldrene (x129). Begge materialer var dækket af beviklingen x118. Dette materiale var ekstremt nedbrudt og kunne stort set ikke nåndteres. Der foretoges en forsigtig afrensning med pensel og blev optaget foto (begge side B). Grundet materialets beskaffenhed var det ikke muligt at iagttage samme på grebets modstående side (A), men der er ikke tvivl om at det har taget sig tilsvarende ud. Materialet inden for vangene og over skuldrene blev nænsomt afmonteret ved med pincet at udtage grebets centrale nitte. Herefter løftedes de stærkt nedbrudte rester direkte over i demineraliseret vand med henblik på udsortering i materialetyper samt konservering og senere montering.
Sværdet tilhører Sprockhoffs (1931:26ff) gruppe af grebtungesværd med smal grebtunge. De betragtes som en ledetype for per. IV og har hovedudbredelse i Danmark med en del fund fra Fyn, Sydsverige og Nordtyskland/det nordvestlige hjørne af Polen - altså i store træk Die nordische Kreis.
E. Sprockhoff 1931: Die germanischen Griffzungenschwerter. Römisch-Germanische Forschungen Band V. Berlin & Leipzig.
MBH: I Jørgen Jensens artikel om vådbundsfund fra ybr fremgår et sværddepot (med grebangelsværd) fra Fremmelev (nær Otterup), fremkommet i 1880erne. Det nævnes, at sværdenes (der var vist fire) ene ende var omviklet med ”lindedug”. Den præcise bestemmelse skal man nok tage med forbehold – men bare det at emballagen nævnes, er jo interessant i forhold til Håre-sværdet.
Jeg er sikker på, at hvis man gennemgår lister over mark/mosefund af sværd fra ybr, f.eks. i Baudou 1960, kan man også få andre eksempler på tørbundsnedlæggelser fra per. IV-V, der måske kan relateres til kogegrubefelter.
Der er foretaget en metalurgisk analyse af sværdet. Analysen er foretaget af Heimdal-archaeometry v. Arne Jouttijärvi med følgende resultat: ” Der blev udtaget to prøver af sværdet. Den ene savet ud af en løs nitte ved grebet, og den anden i form af spåner udtaget med skalpel, fra et gennemgående hul i grebet. Metalanalyserne viser, at sværdet fra Håre er lavet af bronze med et relativt lavt indhold af tin (ca 5,3 % i selve sværdet og 2,8 % i nitten). Det lavere tinindhold i nitten er sandsynligvis et bevidst valg, da det gør metallet blødere, og derved nemmere at hamre ud ved nitningen.
Foruden tin indeholdt bronzen også væsentlige forureninger af antimon, arsen, nikkel og sølv. Det skyldes anvendelsen af såkaldt ”fahlerz” malme, som har et meget højt indhold af andre metaller end kobber. Legeringer af denne type er velkendte, specielt fra yngre bronzealder.
Blandt 192 sværd eller dele af sværd, fundet i Skandinavien, fandtes kun fire, som havde en lignende sammensætning. Det sværd, som ligner mest, er et sværd fra periode, fundet i Järn i Dalsland (SHM 411836). Der findes dog et antal andre genstande af forskellig type, som har lignende sammensætninger.
En stor lighed i forholdene mellem blyisotoper, viser at nitte og sværd må være lavet af metal, som kom fra samme udvindingsområde. Desuden er der også stor lighed med analyser af blyisotoper i nogle af de andre genstande med lignende sammensætning. Denne type metal syndes derfor at være kommet fra samme område, sandsynligvis de sydlige Alper.”
