Billede

Jern, lysterspids?

Inventarnummer
OBM16151-X51

Om genstanden

Proveniensanalysen viste, at lysterspidsen? bestod af jern fra Sydsverige (A1B). Jouttijärvi, A.: Jerngenstande og slagge fra OBM16151, Viby. Heimdal archaeometry, report 21-16. 2021.

Det er sandsynligt at den lille jerngenstand kan være en modhage fra en lyster eller ålejern. Et fiskeredskab, som har været kendt helt tilbage til stenalderen.
Der blev taget prøve af spidsen, som et tværsnit, ved den brede ende over modhagen. Som det kan ses af Figur 5, omfattede prøven to stykker jern, hvoraf det til højre må være selve spidsen, mens det til venstre er et stykke af modhagen. Snittet har tilsyneladende ramt et område hvor korrosion har ædt sig ind mellem de to dele af genstanden. Det er bemærkelsesværdigt, at området mellem de to stykker jern synes at have en cirkulær form. Det er ikke umiddelbart til at forklare; men måske kan det være aftrykket af en dorn, som har været brugt til at tvinge modhagen ud fra spidsen. Det mest sandsynlige er, at spidsen er blevet smedet som en tilspidset stang, hvorefter der med en mejsel er lavet et skråt hug et stykke ind i jernet under spidsen. Derefter er modhagen blevet tvundet ud til siden ved at en mejsel eller dorn er blevet hamret ind i spalten.
Begge dele af prøven består af jern med et kulstofindhold, som varierer mellem 0,2 og 0,4 %. Det er derfor ikke nok til at man kan sige, at der er tale om stål. Der er da heller ikke spor af at der er foretaget et forsøg på hærdning. Også indholdet af slaggeindeslutninger varierer noget, idet der er flest i modhagen og færre i spidsen. Som det også var tilfældet for pilespidsen x31, peger slaggeindeslutningerne på, at jernet i den mulige lyster var udvundet i den sydlige del af det nuværende Sverige.
Figur

Tilknyttet sag

Rolundgård OBM16151

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Noder til Ti danske Smaasange, har stået på Carl Nielsens boghylde

Bog

Noder til Ti danske Smaasange, har stået på Carl Nielsens boghylde

1926

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.