Om genstanden
Proveniensanalysen viste, at kniven bestod af jern og stål, der muligvis stammer fra Sydsverige eller uden for Europa.
I det tilfælde er der brugt en smedeteknik med et lag af stål, som er svejset ind mellem to lag af jern. Det er en teknik, som er dominerende for knive af god kvalitet i vikingetiden. Sandsynligvis et teknikken opstået i de baltiskelande, og har herfra bredt sig til Skandinavien og med vikingerne til hele Nordeuropa.
Der er her tale om en lille, sandsynligvis meget opskærpet, kniv. Bladet er kun ca 3 cm langt (Figur 7 øverst). Meget nedslidte knive findes relativt ofte i vikingetiden, men er tilsyneladende ikke så almindelige i andre perioder. En årsag til det kan være, at netop vikingetidens knive af god kvalitet, på grund af den anvendte smedeteknik, var egnet til at blive opskærpet til de næsten var slidt væk. Knivene var typisk smedet af tre lag, hvor det midterste bestod af en god kvalitet stål, som kunne hærdes meget hårdt. På hver side af dette blev lagt et lag af blødt og smidigt jern, som kunne støtte stålet og forhindre at det hårde metal knækkede. Herved blev æggen ved med at bestå af stål, selv om kniven blev meget slidt.
Af tværsnittet, der blev taget af kniven x54, kunne det da også ses, at teknikken med tre lag var blevet anvendt. I Figur 7 ses laget af stål, med ca 0,8 % kulstof, som et mørkere bånd lidt over midten på prøven. Det er afgrænset af nogle smalle, lyse linjer, som viser de veludførte svejsninger. Det kan desuden ses, at noget at kulstoffet fra stålet er trængt ud i de omgivende stykker jern. Til højre, ud mod æggen, viser strukturen, at kniven har været hærdet. De tynde linjer er ridser fra slibningen, og har derfor ikke noget at gøre med den oprindelige struktur.
Der fandtes kun få og små slaggeindeslutninger i alle tre lag, og kniven har derfor været at en rigtigt god kvalitet. Det er nok det, som har gjort at ejeren har beholdt kniven, selv om bladet efterhånden var slidt næsten væk.
De få slagger gør det desværre også sværere at bedømme den sandsynlige oprindelse af jern og stål. Det mest sandsynlige synes at være en oprindelse i den sydlige del af det nuværende Sverige; men der er ret usikkert, og der fandtes ingen overensstemmelse med andre områder hvorfra der er referencer. Det er derfor muligt, at metallet kan være kommet fra et område uden for det nordlige Europa.
Jouttijärvi, A.: Jerngenstande og slagge fra OBM16151, Viby. Heimdal archaeometry, report 21-16. 2021.
