Billede

Keramik / oldtid, Keramik diverse

Inventarnummer
OBM16151-X305

Om genstanden

Ornamenterede sideskår fra minimum fire separate lerkar samt et enkelt randskår og et ornamenteret bundskår. Fundet i grubens øverste lag - i "proppen".

Randskåret er umiddelbart let fortykket og er nærmest foldet nedover karsiden. Der ses facettering på oversiden af randen. Karret har haft en godstykkelse på 6-7 mm. Brændingen er relativt hård med keramikken vekslende mellem sort og brun. Fint magret med knust bjergart. Dateres umiddelbart til Ældre Romersk Jernalder.

De to største sideskår stammer muligvis fra samme kar. Disse er blødt brændte med lys rødbrændt yderside og grå kerne. Godstykkelsen er ca. 8 mm og magringen er relativt fin. Der ses på begge skår tre vandrette linjer. På det ene skår kan der derudover ses to skråtstillede linjer. Denne type ornamentik daterer lerkarskårene til Ældre Romersk Jernalder.

På yderlige 3 skår ses også vandrette linjer. Af disse tre er det ene anderledes end de to øvrige. Dette har lys rød til gråbrændt yderside og kerne. Godstykkelsen er mellem 7 og 9 mm og magringen fin. De to øvrige skår med vandrette furer ligner hinanden mere med hårdere brænding og sort til mørk brun yderside. Skårene har en godstykkelse på ca. 7 mm og er fint magret med bjergart. På det ene af de to mere ens skår ses antydningen af toppen på en trekant på den ene side af furerne. På det andet ses starten på fire let skrånende linjer. Der er formentlig tale om linjer rundt om karret og tilhørende zigzag-mønster enten under eller over.

To skår stammer formentlig fra samme kar. Disse er ornamenteret med vandrette linjer, der umiddelbart er placeret uden videre system på karsiden. Imellem linjerne ses små indtryk af omtrent samme form og størrelse som store ris- eller bygkorn. De virker tilfældigt fordelt på karfladen, men mellem to vandrette linjer er indtrykkene placeret på samme led. uanset om dette så er lodret, vandret eller skrå således at hele fladen på de to skår er dækket af ornamentik. Skårene er relativt hårdt brændt med sort yderside og mørk brun kerne samt inderside. Skårene er fint magret med bjergart og har en godstykkelse på ca. 9 mm. Skal umiddelbart dateres til Ældre Romersk Jernalder.

Bundskåret stammer fra et lerkar med en bunddiameter på ca. 16 cm. Dette er fint magret med bjergart og har en overflade, der veksler mellem brune og sorte nuancer. Godstykkelsen er lige omkring 1 cm. Lige under 2 cm fra kanten af bunden kan svagt anes en vandret linje. På denne linje, kan der til den ene side mærkes et knæk, når man stryger fingeren over skåret, hvor linjen i stedet for vandret går lodret op ad karret. Karret har således været ornamenteret ret langt ned af karsiden med nogle felter af en eller anden art.

Tilknyttet sag

Rolundgård OBM16151

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Computer, Laptop: Tandy 1400 LT

Computer/maskiner

Computer, Laptop: Tandy 1400 LT

1980-1989

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.