Billede

Keramik / oldtid, Keramik diverse

Inventarnummer
OBM16151-X322

Om genstanden

Der lå randskår fra flere forskellige kar ovenpå hinanden, næsten som om de var stablet i forbindelse med nedlægning. Dette kunne der desværre ikke tages et ordentligt billede af, da det først blev klart efter snitning og optagning af flere skår. Der var dog tale om skår fra flere forskellige kar. Skårsamlingen indeholdt 11 mere eller mindre ukarakteristiske sideskår i forskellige størrelser, der ikke kunne refittes til de mere karakteristiske skår i samlingen. De øvrige skår tæller 18, der kan refittes til dele af rande fra 5 forskellige kar, og 5 skår, der kan refittes til større dele af 2 karbunde. Det kan ikke umiddelbart siges med sikkerhed, om der er bunde og rande, der har hørt sammen. Derfor beskrives de karakteristiske skår som 7 separate kar.

Kar 1: Ca. en halv bund sat sammen af to skår. Bunden har en diamter på omtrent 6 cm, men karret bliver meget hurtigt herefter større - virker næsten kugleformet. Karret er fint magret med bjergart og har en godstykkelse på ca. 6 mm. Overfladefarven veksler fra rød til brun til grå.

Kar 2: Ca. tre fjerdele af en bund bund sat sammen af tre skår. Bunden har en diamter på omtrent 9 cm. Karret er fint magret med bjergart dog med et enkelt stykke lidt større bjergart og har en godstykkelse på ca. 5 mm. Overfladefarven veksler fra rød til brun til sort.

Kar 3: Et enkelt lille randskår på kun et par centimeter. Fint magret med bjergart og grå til gråbrun overflade. Randen er let fortykket med let facettering. Dateres bredt til Romersk Jernalder.

Kar 4: Et enkelt randskår på ca. 5x4 cm hvorpå der ses afsæt til en hank. Fint magret med bjergart og grå overflade med gråbrun kerne. Randen er let fortykket med kraftig facettering. Blot en centimeter fra randen ses i den ene side af skåret afsæt til hanken. Dette ses igen længere nede af karret således at der er ca. 2 cm mellemrum mellem de to ender af hanken. Hanken er ikke bevaret, og der kan således ikke tolkes på formen af denne. Dateres på baggrund af randform til Ældre Romersk Jernalder.

Kar 5: 9 lerkarskår, der kan refittes til et sammenhængende randskår på a. 14x15 cm med hank placeret omtrent på midten. Relativt fint magret med bjergart og lys orange overflade med gråbrun kerne. Overfladen på karret er meget ru og føles næsten som sandpapir. Randen er kraftigt fortykket med facettering. Et par centimeter fra randen ses en hank. Denne er let X-formet med facettering på hver side. Dateres på baggrund af randform og formen på hanken til Ældre Romersk Jernalder.

Kar 6: 3 lerkarskår, der kan refittes til et sammenhængende randskår på ca. 9x9 cm. Relativt fint magret med bjergart og med en overflade vekslende mellem mørk brun/rød og sort. Randdiameteren er ca. 18-20 cm. Ydersiden af karret virker sekundært brændt og har nærmest fået en skorpe. Randformen er stærkt fortykket med smal facettering og daterer således karret til Ældre Romersk Jernalder.

Kar 7: 2 lerkarskår, der kan refittes til et sammenhængende randskår på ca, 23x10 cm. Keramikken er fint magret med knust bjergart og har en overflade, der veksler mellem sort, sortbrun og mørkere røde nuancer. Randen har en diameter på ca. 20 cm. Randformet er stærkt fortykket og let udfaldende. Der ses smal facettering på over- og indersiden af randen. Ca. 3 cm nede af karret starter et bånd af 6 vandrette furer, På baggrund af randens form og ornamentikken på karret, skal lerkarskårene umiddelbart dateres til Ældre Romersk Jernalder.

Alle karrene dateres således indenfor Romersk Jernalder, de fleste relativt sikkert i den ældre del heraf. Samlet dateres skårene til Ældre- eller Yngre Romersk Jernalder.

Tilknyttet sag

Rolundgård OBM16151

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Bikube

Genstand

Bikube

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.