Om genstanden
Formentlig pilespids. lancetformet. ca. 7,5 cm lang. Med skafttunge.
Proveniensanalysen viste, at pilespidsen bestod af jern fra Norge (A1A).
Denne genstand er sandsynligvis en pilespids, selv om den synes at være tilspidset i begge ender (Figur 14). Der blev taget en prøve som et tværsnit af genstanden.
Prøven viser, at pilespidsen er fremstillet af jern med varierende, men meget lavt, indhold af kulstof (0,0 til 0,2 % C). Strukturen er i nogle områder usædvanligt finkornet. Noget som tyder på at jernet har været kraftigt deformeret uden at det er blevet varmet op (koldhamring). Den deformerede struktur er derefter blevet omdannet til fine korn ved konserveringen. Ét af skiftene i struktur er så markant, at der kan være tale om en svejsning. I så fald er spidsen blevet svejset samme af to stykker jern, som ikke har adskilt sig væsentligt fra hinanden. En mulighed er at der bare er tale om at jernet er blevet smedet ud, foldet, og derefter svejst. Det er ikke ualmindeligt, da man på den måde får fordelt slaggeindeslutninger og dermed mindsker risikoen for at jernet knækker under smedningen eller senere belastning. Der fandtes relativt få slaggeindeslutninger i jernet; men der var tale om forholdsvis store udsmedede forløb af slagge.
Koldhamringen kan være brugt bevidst, for at gøre jernet hårdere. Det er den eneste mulighed man har for at øge hårdheden af det forholdsvist bløde jern, som ikke kan hærdes som stål. Dr
Analyser af i alt 21 slaggeindeslutninger viste, at den mest sandsynlige oprindelse af jernet er Norge (Figur 15).
Jouttijärvi, A.: Jerngenstande og slagge fra OBM16151, Viby. Heimdal archaeometry, report 21-16. 2021.