Om genstanden
23 uornamenterede fragmenter; 5 randskår, 1 hankeskår, 2 bundskår, 15 sideskår. Skår af minimum 5 kar. Fra brønd.
- 2 randskår kan sammensættes.
- 1 randskår og 1 sideskår (nær rand) kan sammensættes.
- 6 sideskår kan sammensættes parvis (fra 3 separate kar).
Stykker som kan sammensættes eller synes samhørende, beskrives samlet.
- Randskår, 2 stk., ca. 130x120x6 mm. og 125x31x8 mm. Samhørende. Mellemfint-fintmagret, yderside gråbrun-rødbrun, afstrøget let ru overflade. Det største skår med inkrustationer på yderside. Begge med muligt indbrændt organisk materiale på dels yderside af det ene og inderside af rand på begge - kogekar? Rand lang, afsat, fortykket, skråt udfaldende. Randprofil fladtrykt rundet, udkraget, med bred, plan randflade. Randdiameter 24 cm. FRJ per. 3A.
- Randskår, 2 stk., ca. 110x118x6 mm. og 115x110x6 mm. Samhørende. Fintmagret, yderside gråbrun-rødbrun, afstrøget let ru overflade, eventuelt påført finkornet slikker. Begge skår med inkrustationer på yderside. Begge med muligt indbrændt organisk materiale på inderside af rand - kogekar? Rand kun fuldt bevaret på 1 stykke, denne lang, afsat, fortykket, kraftigt udfaldende. Randprofil fladtrykt rundet, udkraget, med bred, plan-let rundet randflade. Randdiameter kan kun omtrentligt anslås, interval 28-34 cm. FRJ per. 3A.
- Randskår, ca. 95x85x7 mm., mellemfint magret, yderside grå-gråbrun-rødbrun, matglittet, med inkrustationer ved rand, gods iblandet glimmer. På inderside nær afbrudt bund vinklet/trekantet aftryk, ca. 30 mm. på det bredeste sted, hver "vinkelarm" ca 4 mm. Formentlig uintentionelt? Rand halvlang, afsat, let fortykket, udfaldende. Randprofil fladtrykt, let afplanet/ret randflade. Randdiameter 22 cm. ÆRJ B2.
- Randskår, ca. 70x45x8 mm., mellemfint-fintmagret, yderside rødbrun-beige-grå, matglittet, med inkrustationer. Rand kort-halvlang, let afsat, fortykket, ret. Randprofil rundet, udkraget, randflade med let ansats til "tagryg". Randdiameter usikker, 22-26 cm.? ÆRJ B1 ?
- Hankeskår, ca. 112x80. Karside 6-9 mm. Mellemgroft-mellemfint magret, yderside ensartet gråsort, gods iblandet glimmer. Afstrøget, noget uregelmæssigt overflade. Inderside med mulig indbrændt organisk materiale eller spor af varmepåvirkning - kogekar? Hank bredde ca. 20 mm., tykkelse ca. 13 mm., sammentrykt oval i gennemsnit. Glat, uprofileret, øvre anhæftning med lette flanger - ukarakteristisk. Datering usikker, FRJ per. 1/2 eller YRJ B2 ? Muligt samhørende med hankeskår yderligere 5 ukarakteristiske sideskår, ud fra tilsvarende magring, brænding og overfladebehandling samt sort/sodet inderside. Største sideskår ca. 100x96 mm., mindste 29x16 mm. Godstykkelse 6-9 mm.
- Bundskår, ca. 123x112mm., karside 6-7 mm. Fintmagret, yderside omtrent ensartet gulbrun-beige, afstrøget, inderside uden spor af varmepåvirkning. Karside højvinklet, skråt udfaldende. Karbund plan, med "usynlig"/umarkeret overgang til karside. Cirka halvdel af karbund intakt, bunddiameter 12 cm. Datering usikker, FRJ - YRJ.
- Bundskår, ca. 115x70 mm., karside 7 mm. Fintmagret, yderside omtrent ensartet rødbrun, mod bund dog sortgrå (afgrænset, formentlig relateret til brug, hvilket dog ikke ses på inderside, jf. karbund). Karside højvinklet, tilnærmet retsidet. Karbund kun partielt bevaret, med "usynlig"/umarkeret overgang til karside, langs bundrand uregelmæssig, ru overflade, øjensynlig relateret til brug (enten intentionelt eller tilfældigt påført grovkornet materiale til beskyttelse af karbund ved varmepåvirkning eller ved karrets placering i ildsted?). Bevaret bundflade ej plan, idet denne åbenbart fortykkes mod center, så bundrand-overgang til karside er fri fra underlag. Bunddiameter 12 cm. ?
- 5 ukarakteristiske sideskår, hvoraf 2 kan sammensættes, men alle med identisk magring, tykkelse og overfladebehandling. Alle synes sekundært brændt. Største skår ca. 110x80 mm., mindste do. ca. 75x50 mm. Godstykkelse 6-8 mm. Mellemfint-fintmagret, ydersider grå-lysgrå, afstrøget, med inkrustationer, gods muligvis iblandet meget finkornet glimmer. Et skår med mulig indbrændt organisk materiale. Indersider påført finkornet slikker, sort-gråsort. Datering usikker, FRJ - ÆRJ.
- 4 ukarakteristiske sideskår, hvoraf 2 kan sammensættes, men alle med identisk magring, tykkelse og overfladebehandling. Største skår (flage) ca. 250x170 mm., mindste do. 75x50 mm. Godstykkelse 7-10 mm. Mellemgroft-mellemfint magret, ydersider lysbrun-rødbrun-gråsort, afstrøget, påført finslæmmet slikker, gods iblandet glimmer. Største skår med indbrændt organisk materiale på inderside, synlig varmepåvirkning mod bund på yderside. Kogekar? Karret synes temmelig stort, både i diameter (karsides kurve) og højde, med jævnt kurvet profil. Datering usikker, FRJ per. 1 - ÆRJ B2