Om genstanden
Samlet vægt 392 g. Fra brønd.
I alt 9 knoglefragmenter; 1 fragmentarisk bevaret underkæbe med isiddende tænder, 2 løse tænder, 1 fod/tåledsknogler (lemmeknogle), 1 ryghvirvel, 2 rørknogler, ben (lemmeknogle), 1 ribben, 1 ubestemmeligt fragment (rørknogle?) Største knogle ribben, ca. 175x25 mm. Minimum 2 pattedyr (husdyr).
Flere stykker udviser ældre brud ved ender/ekstremiteter, som både kan være forårsaget i forbindelse med deponering eller slagtning. En (halv) rørknogle udviser tydeligt tegn på at være forsætligt overhugget cirka midt på stykket, mens den anden rørknogle, kæbeparti og ribben ligeledes har brud af forskelligt omfang ved ekstremiteter, som kan være sket ved slagtning/deponering. Der ses dog ikke egentlige skæremærker på nogle af stykkerne.
Identificerbare:
- Svin (sus): Kæbeparti med tænder.
- Hest (equus): 2 løse tænder, 2 rørknogler (metacarpus/metatarsus), tå/fodknogle (phalanx) - samt muligvis ryghvirvel (vertebrae), som dog også kan være fra hornkvæg (bos).