Om genstanden
Randskår, ca. 47x52x8 mm., mellemfint-fintmagret, yderside ensartet gråsort, matglittet, gods iblandet glimmer. Rand kort, afsat, omtrent ret, fortykket. Randprofil rundet og kantet, øvre randflade vinklet, med langsgående, markeret "tagryg" og vinklet, skarpt afplanet fremvendende randflade. Stykket særdeles hårdtbrændt og meget regelmæssigt i opbygning, forekommer næsten drejet. Randprofil karakteristisk for FRJ per. 3A, men stykket minder umiddelbart om sortgods-keramik. Randdiameter kan ej fastslås ud fra stykkets størrelse, men formentlig 24+ cm.