Om genstanden
Tre stykker keramik. Der ses en et stort stykke bugskår, hvor markeringer til hanken ses. Stykket er 9,5 x 9,1 x 0,9 cm stort. Der hvor en del af hank vedhæftningen ses er skåret i alt 2,9 cm. tykt. Hanken er af den x-formede type der kan dateres til perioden - Førromersk jernalder, periode 3A til ældre romersk jernalder periode B1. Grunden til skåret ikke kan dateres nærmere skyldes at hele hanken i sin form ikke er bevaret men kun en del af vedhæftningsområdet.
Endvidere ses der et randskår, som er 8,5 x 4,7 x 0,7 cm stort. Ved selve randen har skåret en tykkelse på 1,4 cm. og randen er fortykket med et bredt facetteret rand, hvorved skåret kan dateres til perioden omkring FRJ Per. III til ældre romersk jernalder, periode 1.
Det sidste skår er 7,0 x 5,4 x 1,2 cm, og er målt på det tykkeste sted, hvor der muligvis ses "beklaskning", hvilket bredt vil datere skåret til yngre bronzealder. Der er ikke med sikkerhed tale om beklaskning men nævnes her da det ikke kan udelukkes.
Skårene er alle af en mellembrun og mellemgrov magring. Virker ret hårdbrændt.