Om genstanden
Flintskraber lavet på et 6,0 x 5,7 x 1,4 cm stort skiveformet afslag, hvorpå der ses en lille rest cortex nær stykkets store slagbule. Flint stykket er formodentligt et stykke Bryozoflint.
På stykket ses der en sammenhængende ensartet og jævn æg, som først stopper 1-2 cm fra området, hvor slagbulen ses, og netop der hvor flintafsalgget bliver kraftigere i sin tykkelse.
Stykket er et løsfund fundet i området syd for den remise, som ses på forundersøgelsesområdet og stykket viser fint at der findes stenalder fund i området såvels som de toskibede huse fundet på arealet viser.