Om genstanden
Genstanden er ikke af Museerne på Vestfyn forsynet med nummer, og den fremkom i en cigarkasse med blandede flinte genstande, men da den er mærket "H-B V" og dette formodentligt står for Hesbjerg Vest, er genstanden registreret under OBM 2081. X51 er nakkeenden af en tyknakket økse. Øksenakken har omtrent kvadratisk tværsnit. Der ses partiel slibning af bredsiderne og lidt slibning på den ene smalside. Den ene bredside synes at være lidt konveks. Nakken er vinkelret på siderne, med behugning, lidt gloss samt en cortexrest. Mål; længde 8,1 cm, nakkebredde 3,6 cm og nakketykkelse 3,7 cm.
Specifikt fundsted: Løsfund