Om genstanden
Af Museerne på Vestfyn påtegnet nummer 12815-11, af B. Thurup registreret som; Halvt kar med rand men uden bevaret bund. Ud fra godstykkelsen må man dog formode, at bunden snart ville være nået.
Ved gennemgang på OBM sås et halvt lerkar bevaret fra randen til overgangen mellem korpus og bund. Randdiameteren var på 20 cm, med let udadbøjet rand. 2,7 cm under randen var hankfæster for en 6,5 cm høj X-formet rand. Hankfæsterne var henholdsvis 5,3 og 6 cm. Karrets højde var 35 cm. Fra vendetangenten 14-15 cm under randen og mod bunden smalner karret ind til bunden, der har haft en bunddiameter på ca 15-16 cm. Dateres til førromersk jernalder periode IIIa.
Specifikt fundsted: Løsfund